Den gavnlige massage

Hvilket ord er det første du kommer i tanke om, når du hører ordet MASSAGE?

“Afslapning!” “Skønt!” “Selvforkælelse!”

Hvilket massage også er. Men der er undersøgelser, der viser at massage faktisk kan noget målbart. Nedenfor nævnte undersøgelser er efterhånden nogle år gamle, men mon ikke de er stadigt gældende:

  • En australsk undersøgelse viser at relativt lidt massage efter træning kan reducere muskelømhed med op til 30%. Den læseglade kan studere undersøgelsen her.
  • Du kan her læse abstraktet af et større review, der har fundet, at kortisolniveaurne faldt betragteligt, mens niveauerne for dopamin og serotonin steg. Dette er godt fordi:Kortisol er et “stresshormon”, som vi er afhængige af til flere af kroppens vigtige funktioner. Dog skal niveauerne helst ikke være for høje over for lang tid, hvilket er tilfældet for eksempelvis stressramte. Høje niveaer over lang tid kan blandt andet føre til psykosomatisk ubalance og egentlig sygdom.
    Dopamin og serotonin er såkaldte “velværehormoner”, der hænger sammen med følelser som veltilpashed, lykke og selvtillid. Du kan selv forsøge at øge serotoninniveauet ved at gøre ting der giver mening, give dig selv gennemførbare udfordringer, samt tænke tilbage på lykkelige begivenheder.Man kan snildt forestille sig, at massage er en behandligsform der har været brugt i nogle årtusinder. Og effekten af massagen er det vel få af os der stiller spørgsmålstegn ved. Det er alligevel skønt, en gang imellem, at få noget “på skrift” man kan vise til.

Massage er vel massage, eller…?

Der findes et hav af massageformer. Hver i sin gode ret til at eksistere ude i klinikker, spasteder – og i virksomheder. Også i min lille klinik er massage en del af menuen. Det er nok en af massageformene der er mest brugt her til lands; massage ud fra fysiurgiske massageprincipper. Det vil sige, at jeg masserer på baggrund af viden om kroppens anatomi og fysiologi; i forhold til blandt andet muskelfunktion og kredsløb. Du kan bestille tid her.

Stressfri Zone
Massage reducerer niveauet af “stresshormonet” kortisol i din krop.

 

Credit: I denne digitale tidsalder finder man hurtigt nogle engagerede, kloge mennesker på diverse platforme, der giver én inspiration OG information. Denne gang er jeg blevet gjort opmærksom på ovenover nævnte undersøgelser ved at følge Anette Harbech Olesen/www.madforlivet.dk.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *